I den festlige aften deltog ambassadør Elida Petoshati, som i sin tale værdsatte foreningens rolle i at fremme de albansk-danske venskabsbånd yderligere samt styrke kendskabet til Albanien i den danske offentlighed.
Foreningens formand og Albaniens honorære konsul, Hans-Georg Nielsen, redegjorde i sin tale for foreningens målsætning og understregede foreningens arbejde for at øge eksport og handelsudveksling.
Formanden fremhævede desuden den imponerende politiske udvikling fra 1912 til 2022 som kulminerer med at Western Balkan Summit holdes i Tirana den 6. december.
Aftenens program blev elegant modereret af to bestyrelsesmedlemmer, nemlig den danske forfatter Claudia Westh Lonning samt Ixhet Lutfiu.
Den musikalske underholdning og den traditionelle albanske kædedans skabte en varm og glad stemning blandt de mange deltagere.
Siden stiftelsen den 28. november 2021 har Dansk-Albansk Forening arrangeret en række vigtige aktiviteter med et bredt spektrum. Se mere herom på foreningens hjemmeside.
Et af DAFs aktive medlemmer, Dhimiter Zaka, foreslog til overvejelse, at albanerne i Danmark samles om et albansk profileringsprojekt / virksomhed via crowd-funding.
Formanden støttede forslaget. Se mere om crowd - funding: https://da.wikipedia.org/wiki/Crowdfunding.
Foreningens bestyrelse består, foruden af formanden, af en række albanske og danske aktivister, nemlig Linda Kabashi, Safet Lalucci Selmani, Claudia West Lonning og Ixhet Lutfiu, med solid støtte fra især Ibrahim Xhemailji og Fatmir Kabashi, som alle gør DAF til en bro mellem albanere og danskere!
26.12.2022.