+45 20 48 50 63 
info@albanske.dk

København den 26. august 2022

DAF - Dansk-Albansk Forening

Referat af mødet om eksport den 18. august 2022 kl. 17.00 på Gentofte Hovedbibliotek

Fremmødte fra bestyrelsen:
Ixhet Lutfiu, Hans-Georg Nielsen, Linda Kabashi, Claudia West Lonning, Safet Seljmanovski

Deltagere:
John Aagaard, Dhimiter Zaka, Karsten Ankjær Jensen, Ibrahim Xhemajli, Zim Berat Zimberi, Michael Nørregård, Fatmir Kabashi, Xhevdet Veseli, Morten Johansen, Kemal Libohova, Gazmend Salihi, Almira Pajenga, Tue Magnussen, Helge Andersen, Brunilda Andersen, Bernarda Begu Radoncic, Erik Gravgaard, Kristian Sevdari, Ilir Hasani og  Tove Lonning, Rizvan Bajrami og via Skype fra Zagreb Zarko Masanovic – Head of Trade Department i The Danish Trade Council i Zagreb,

Gæster:

Elita Petoshati – Albaniens ambassadør i Danmark,
Valdrin Grainca – Kosovas konsul i Danmark,
Erion Isai – borgmester i Kolonjë – Albanien,
Hasse Ferrold

1. DAFs formand Hans-Georg Nielsen bød velkommen med en særlig velkomst til Elida Petoshati – Albaniens ambassadør i Danmark, Valdrin Grainca – Kosovas konsul i Danmark samt Erion Isai – borgmester i Kolonjë - Albanien. Han gennemgik programmet og informerede om at Bersant Hobdari desværre var blevet forhindret og at paneldebatten derfor ville blive uden hans deltagelse.

  2. Zarko Masanovic præsenterede sig som Head of Trade ved den danske ambassade i Zagreb, hvor han siden 2016 har været ansvarlig for Kroatien, Slovenien, Albanien og Kosova. Han rådgiver blandt andet danske virksomheder om handel med Albanien. Henvendelserne kommer fra forskellige sektorer, herunder landbrugsindustrien, daginstitutioner, tekstilindustrien. Han ser på, hvor ville danske virksomheder have interesse i Albanien og omvendt.

Zarko har høstet mange erfaringer fra danske virksomheder der har forsøgt at handle med Albanien, både i forhold til analyse af markedet og forståelse af forretningskulturen. Kort fortalt så forventes danske virksomheder at tage styringen i samarbejdet og ‘følge op’, ellers sker det ikke noget. Det er for tiden svært at finde danske virksomheder der er interesseret i at investere i Albanien, men det vil forhåbentlig ændre sig i takt med at Albanien kommer på det danske ‘business-kort’. I øjeblikket består forbindelsen primært i at Danmark importerer fra Albanien.

Zarko blev spurgt om han kan nævne en gennemført handel. Han fortæller, at der netop er opført en legeplads med danskproducerede legeredskaber ved lufthavnen i Tirana og at der bliver eksporteret danske juletræer til Albanien. Det går den rigtige vej, men forholdet er stadig i en ‘tidlig fase’. Ambassaden hjælper med at rådgive og introducere parterne, men de skal selv følge op.

Zarko blev spurgt, hvordan ambassadens forhold er til Albanian Investment Development Agency (AIDA). Han svarede, at de p.t. bruger AIDA meget til at søge efter potentielle business partnere, men når Albanien kommer på det danske ‘business-kort’ vil dette ikke længere være nødvendigt.

Zarko blev spurgt om der er henvendelser fra albanske virksomheder der ønsker at importere fra Danmark? Han fortalte, at der blandt andet havde været interesse for at importere danske køer til Albanien, men det var ikke blevet til noget på grund af ændrede prioriteter. Zarko fortæller også, at det er vanskeligt for ambassaden at arbejde med import fra Danmark, da de ikke er i Danmark men i Zagreb, hvilket gør det vanskeligt at søge efter potentielle partnere.
Zarko blev spurgt hvad prioriteterne skal være for danske virksomheder der ønsker at eksportere til Albanien? Han svarede, at de sektorer hvor Danmark i forvejen er stærk er de områder, de også kan have succes med i Albanien, især teknologi, energi, fødevarer.

Zarko blev spurgt, om ambassaden også rådgiver danske borgere der ønsker at købe private ejendomme i Albanien, og han svarede, at der indtil videre ikke havde været nogen henvendelser om dette.

 3. Dhimiter Zaka præsenterede sig selv og fortalte om sine erfaringer med import fra Albanien, som indtil videre desværre er mislykkedes. Han inddelte sine erfaringer i tre kategorier: import af øl, produktion af ‘krydrede planter’ og import af dagligdagsprodukter.
Han fortalte hvordan han importerede den albanske øl Korca Beer, hvor salget gik rigtig godt i København men han fik ingen støtte fra producenten i form af plakater og andet reklamemateriale. Derimod importerer han nu øl fra Italien, hvor han oplever langt større støtte både i form af reklamemateriale, opfølgende opkald, information om nye produkter m.m.
Dhimiter Zaka opsummerede de udfordringer han har oplevet ved at handle med Albanien:

- Albanske virksomheder har ikke kultur for deltagelse i fødevaremesser
- Måden de imødekommer vores forespørgsler er negativ, hvis vi kun bestiller lidt ad gangen, hvilket er et problem fordi befolkningen i Danmark ikke kender så meget til albanske produkter endnu.
- Albanske virksomheder skal interessere sig mere for andre landes lignende produkter, der ofte er billigere og evt. bedre. Han har bl.a. oplevet, at fødevarevirksomheder importerer deres konservesdåser/glas fra andre lande, hvilket gør produkterne dyre.
- Bureaukratiet i Albanien er et problem. Selvom der er en handelsaftale med EU om ingen afgifter, skal man stadig igennem tolden hvilket forsinker processen. Det gør det meget hurtigere at bestille fra andre lande. Dhimiter Zaka har prøvet at tale med albanske myndigheder om støtte til at løse dette, men uden held.

Af mulige løsninger nævnte han:

- Slå sig sammen om messe-deltagelse: Albanien vil kunne lære en del af Kosova og Nordmakedonien. På en fødevaremesse i Köln var Kosova repræsenteret ved 25 producenter der havde samlet sig under én ‘paraply’. Derimod var der næsten ingen producenter fra Albanien. Det er dyrt at deltage, men det kan løses ved at slå sig sammen.
- Reklame på google/databaser: der kommer meget få albanske hjemmesider frem ved googlesøgning og de er ofte meget amatøragtige. Dhimiter savner en database med en oversigt over de albanske producenter, så man ved hvem man skal kontakte.
- Samarbejde mellem producenter og importører: man skal i fællesskab komme frem til nogle kvalitetskrav og fremgangsmåder: hvordan kommer vi videre med albansk import i Danmark? Albanske producenter skal hjælpes til at forstå hvordan man opbygger gensidig tillid til importørerne. De fleste importører har bug for at bestille lidt ad gangen, indtil de har fundet ud af om det er en succes.
- Statsstøttet produktion kan være en del af løsningen, så det ikke bliver for dyrt. Hvis den albanske stat fx. laver en joint venture med et italiensk firma, så ville det skubbe til salget af de små produktioner. En hel lastbil kan måske ikke sælges fra Albanien til Danmark men muligvis til en virksomhed i Verona, der kan sælge den videre.
Efter Dhimiters Zakas oplæg var der bemærkninger fra forsamlingen. Der var blandt andet et forslag om at satse mere på vinimport fx. af det Kosova-albanske mærke StoneCastle. Dhimiter Zaka svarer, at han sælger mange italienske øl i Danmark og derfor mener han også der er brug for albanske øl i Danmark. Der var også forslag om at bruge crowdfunding som alternativ metode til joint venture i forhold til at støtte producenterne.

 Hans-Georg Nielsen fortalte om sine erfaringer med handel med Albanien. For eksempel lykkedes det ham på et tidspunkt at få arrangeret en ølsmagning med Korca Beer i supermarkedet Menu. Bestyreren var især begejstret for etiketten og sagde, at den kunne de godt få plads til i deres sortiment af over 100 forskellige internationale øl. Problemet var at opfølgningen fra producenten var ekstrem mangelfuld, så det blev ikke til noget. Han prøvede også engang at tilbyde Coop at forhandle albansk olivenolie, efter at han fik en henvendelse fra Coop der havde kig på at importere fra Vestbalkan. Hans-Georg Nielsen henvendte sig til en kendt producent i Albanien, der lovede at sende vareprøver til Danmark. Efter lang ventetid modtog han to vareprøver, hvoraf der kun var indhold i den ene og producenten ville hellere på ferie end komme til præsentationen. Så denne oplevelse var heller ikke særlig positiv.
På baggrund af sine oplevelser, tænkte Hans-Georg Nielsen at der må gøres noget ved producenterne / salgsleddet. Hvis man har den opfattelse at ens produkter er de bedste i verden og prisen ikke er til forhandling, er det svært at komme ind på et nyt marked. Han udarbejdede derfor før Corona-pandemien i fællesskab med nogle eksperter en kursusrække sammen med det albanske handelskammer. Handelskammeret udbyder i forvejen kurser, men hvis danske undervisere skulle undervise på disse ville deltagerprisen blive for høj på grund af rejse- og hotelomkostningerne. Hans-Georg Nielsen gjorde opmærksom på problemet, og handelskammeret sagde at han selv måtte henvende sig til EU for at søge om støttemidler.
Hans-Georg Nielsen bemærkede, at AIDA har en ganske fin hjemmeside, så der sker en positiv udvikling, men der et efterslæb i tankegang. 50 % af de virksomheder der eksporterer fra Albanien, er på mellem 1-9 medarbejdere, mens de store virksomheder kun står for 4% af eksporten, og halvdelen af eksporten går til Italien. Det der åbenbart sker er, at produkterne bliver viderebearbejdet i Italien og solgt videre som italienske produkter. I Kosova har de lidt mere succes end Albanien med eksport til Skandinavien. Albaniens eksport til Danmark, Norge og Sverige udgør kun 2% af den samlede eksport. Da der er 20,5 mio. indbyggere i Skandinavien og et generelt højt indkomstniveau, mener Hans-Georg Nielsen at det er et rimeligt interessant marked, så der er ingen grund til at give op. Derfor har han også kontaktet direktøren for AIDA og informeret ham om dagens arrangement. Han har dog endnu ikke svaret på mailen.
Som en opsummering sagde Hans-Georg Nielsen, at produkterne er der, firmaerne er der, men han mener der er nogle interne problemer der skal løses. Der er blandt andet behov for en klar analyse af, hvordan man får ordnet dét forhold at Albanien er i samme situation som UK, der jo ikke længere er i EU. UK handler jo stadig med EU og skal finde løsninger på de betydelige udfordringer der er, så det må man kunne lære af. Der er også brug for en drøftelse med især handelskammeret af, hvordan man får samlet medlemmerne og får dem til at samarbejde. Hvordan kan man hjælpe producenterne til at forstå dét marked de skal eksportere til?
Hans-Georg Nielsen syntes det ville være en god idé at lave en arbejdsgruppe i foreningens regi, der går i dybden med problemstillingerne til gavn for danske forbrugere og albanske eksportører.

4. I paneldebatten var Hans-Georg Nielsen ordstyrer. Han lagde ud med at spørge John Aagaard og Karsten A. Jensen: hvad er jeres umiddelbare reaktioner på de indlæg vi har hørt i dag?

      

Karsten A. Jensen sagde, at hans vinkel ikke er så kommerciel, da han ikke har været meget involveret i dét mens han var i Albanien. Det var han til gengæld i Shanghai, hvor han har arbejdet senere. Han er positiv over for udviklingen i Albanien, da tempoet er nogenlunde som i Kina. I løbet af de fire år han var ambassadør i Tirana, skete der en meget stor udvikling. Han har stor tiltro til det albanske folk, da han oplever de har et stort drive, en dygtighed og en venlighed, også over for udlændinge, som er ganske enestående. Han mener det største aktiv ved Albanien er befolkningen som har en meget stor entreprenørvilje. Det er politikerne der er problemet. Han har talt med virksomheder der har handlet med Albanien og alle fortæller om de samme udfordringer. Det har været svært og dyrt for dem, men det er lykkedes. Der er fx. et dansk firma med produktion af grøntsager i Albanien, der sælger produkter på grønttorvet i København. Albanien har en stor tekstilindustri, og der produceres mode som er made in Italy hvor næsten alt er produceret i Albanien. Der er meget store virksomheder og professionelle fabrikker, fx. skofabrikker med flere tusinde ansatte med Clarks sko i Tirana.

John Aagaard fortalte, at han har arbejdet i erhvervslivet i mange år. Som kommentar til Hans-Georgs oplæg var han overrasket over at 50 % af den albanske eksport kommer fra små virksomheder med max. 9 medarbejdere. Det er generelt det modsatte billede af situationen dengang han blev ansat til at fremme eksporten i Danmark. Han mener de små virksomheder kan lære os noget, for de ved åbenbart hvad der skal til for at bringe varer til andre lande. John Aagaard sagde at Albanien hovedsageligt eksporterer til Italien og Kosova. Dengang John Aagaard blev ansat i SMVdanmark skulle han sørge for at lære små og mellemstore danske virksomheder hvordan de eksporterer. Dengang var der kun store virksomheder i Danmark der eksporterede. Hans erfaring er at staten skal være med til at støtte ved at fortælle dem hvilke betingelser der skal opfyldes, yde økonomisk støtte til eksportrejser, eksportgruppesamarbejde, m.m. De fik også indført en ‘eksportchef til leje’ - ordning og ‘omvendte kontaktmøder’ hvor danske virksomheder inviterede virksomheder fra andre lande. Det kunne alt sammen lade sig gøre fordi der var en bred offentlig interesse i at af få internationaliseret det danske marked. I dag er alle danske virksomheder på én eller anden made internationaliseret, fordi vi er et lille land der har brug for at handle med udlandet.

I slutningen af paneldebatten blev direktør Helge Andersen fra Solar Park bedt om at fortælle om sine erfaringer med at drive forretning i Albanien. Han begyndte i 2016 at eksportere solceller til Kosova. Senere er han også begyndt at eksportere til Albanien. Han har også importeret stål fra Albanien. Han oplever dog at albanske regler om moms på eksportvarer er et problem. I Albanien er de leveringsdygtige og kan opfylde kravene, men vi kan ikke bruge dem så længe vi skal betale albansk moms når vi importerer. Han kunne godt tænke sig at lave en produktion i Albanien af fx. vindmøller. Han har tænkt på at importere brugte vindmøller fra Tyskland, hvilket har flere fordele: de er billige og ikke så store hvilket er vigtigt når møllerne skal op på et bjerg i Albanien. Møllerne fra Tyskland kan renoveres, hvilket kræver meget mandskab og det har Albanien. Albanien kunne gå foran og sende de renoverede vindmøller ud af landet igen.

Efter Helge Andersens oplæg var der spørgsmål fra forsamlingen.

Der blev spurgt til, om hans firma bruger lokal arbejdskraft til monteringen. Helge Andersen svarede, at de kun bruger lokal arbejdskraft, og at han vil understrege, at hvis det lykkes at få fat i gode folk skal man passe godt på dem. Personlige relationer er alfa og omega når man laver forretninger i Albanien, og man er nødt til at bruge de personlige relationer. Hans-Georg Nielsen var enig og sagde, at hans erfaring er, at ikke engang e-mail af mange stadig ikke betragtes som et relevant kommunikationsredskab. Der blev spurgt til hvem de mulige købere af vindmøllerne vil være og Helge fortalte, at Vestas har været med dernede og er interesserede. Helge Andersen har dog ikke talt med bankerne endnu.

5. Hans Georg Nielsen takkede alle deltagerne for deres fremmøde. Han fortalte at DAF vil arrangere flere møder om eksport og, at det næste møde formentlig bliver i starten af 2023. Planen er at nedsætte en arbejdsgruppe i foreningens regi, der går i dybden med at undersøge udfordringer og potentiale ved import/eksport mellem Albanien og Danmark. Han opfordrede til at man selv melder sig - og ellers vil man blive kontaktet.

 6. Elita Petoshati sluttede arrangementet af med at sige, at det havde været en fornøjelse at være med, og at handel er den vigtigste dimension ved det dansk-albanske forhold. Hun har haft mange samtaler med Hans-Georg Nielsen om hvordan Albanien kommer med på det danske ‘business-kort, og at en event som denne bringer os tættere på. ‘Potentiale’ er nøgleordet når vi kigger på den økonomiske situation mellem de to lande, og det bliver stadigt større. Mange sektorer er p.t. i vækst i Albanien, herunder turismen, Albanien bliver nævnt i Berlingske og andre medier hver dag, og der har været direkte fly til Albanien hen over sommeren. Det fører alt sammen til et større kendskab til Albanien. Der er flere områder hvor danske og albanske virksomheder med fordel kan samarbejde, fx. er Danmark førende inden for ‘water management’ og grøn omstilling, IT og det digitale område, mens Albanien har en ung og veluddannet befolkning og ligesom Danmark en stor landbrugsindustri. Der var for nyligt en vigtig event om grøn energi i Tirana, hvor der var mange danske interessenter, og der bliver snart en opfølgning. Dét som er vigtigt at få styr på er: hvor er udfordringerne og især hvor er potentialet?

26. august 2022
referent: Linda Kabashi

 

Marievej 8,  2900  Hellerup
Cvr-nr. 42911135
Designed af chati.dk
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram