Filmvisning i Herlev Teaterbio og møde om bogudgivelse i Kosovas konsulats atrium.
Kosovas parlament har erklæret den 15. januar som mindedagen for ofrene for folkedrabet i Kosova.
Mindedagen for ofrene for folkedrabet i Kosova arrangeres af Centret "Genocide in Kosova - et åbent sår", og markeres også i Danmark, og i denne anledning vises Dr. Blerina Kellezis film "Blood in the Blackbird’s Field" med engelske undertekster.
Sted og tid: mandag den 15. januar 2024 i Herlev Teaterbio, Herlev Bygade 30, 2730 Herlev kl. 18.30. Der er gratis entré.
Efter visningen af filmen, vil der være mulighed for at stille spørgsmål til Dr. Blerina Kellezi.
"Blood in the Blackbird’s Field" er en historie om krig, retfærdighed og overlevelse, et projekt lavet af Dr. Blerina Kellezi fra Tirana, lektor ved Nottingham Trent University, i Storbritannien. Den kendte instruktør fra Prishtina Gazmend Bajri, var med til at instruere filmen.
Dr. Kellezi har publiceret mange videnskabelige artikler, og de fleste af dem analyserer konsekvenserne af krigen i Kosova samt diktaturet i Albanien. Dr. Kellezi har vundet priser for sit arbejde, bl.a. "Vice Chancellor Award for Excellence in Research, 2022" og "The British Psychological Society Social Section Mid-Career Award, 2023". ORGANISATIONSRÅDET: Ibrahim Xhemajli. tlf. 2511 6271.
Samme dag, altså den 15.01.2024 fra kl. 15-16.30, afholdes der et offentligt møde i Kosovas konsulats atrium på Frederiksholms Kanal 4, st. th, 1220 København i forbindelse med udgivelse af en bog, en trilogi, af den kendte Kosova-albanske journalist Alketa Gashi Fazliu.
“ATO GDHENDIN DHIMBJEN”
Mødet arrangeres i et samarbejde mellem DAF og Kosovas konsulat. Nærmere oplysninger hos Shqiponja Bytyci tlf. 5161 4273