København den 7. oktober 2022

 Dansk-Albansk Forening

Referat af møde med Përparim Kalo

den 29. september 2022 i Hellerup Sognegård

Fremmødte fra bestyrelsen: Hans-Georg Nielsen, Safet Seljmanovski, Linda Kabashi (afbud fra Ixhet Lutfiu og Claudia Westh Lonning)

Deltagere: ca. 30 tilmeldte

Gæster:

Adjana Kalo – Përparims hustru, Valdrin Grainca - Kosovas konsul i Danmark

Referent: Linda Kabashi

1. DAFs formand Hans-Georg Nielsen bød velkommen og gav en kort introduktion til Përparim Kalo.
2. Përparim sagde, at det havde været en stor ære for ham at være juridisk rågiver ved den nu nedlagte danske ambassade i Tirana, og siden 2017 dansk honorær konsul i Tirana. Han nævnte, at Danmark siden 2018 har støttet Albaniens ønske om EU-optagelse og, at forhandlingerne snart går i gang.

Përparim beskrev derefter den aktuelle situation i Albanien med udgangspunkt i EU’s rapport fra 2021. Han kom omkring nogle af de kriterier som Albanien bliver målt på i forhandlingerne om EU-optagelse:

• det politiske (herunder valgsystemet)
• offentlig administration
• det juridiske system
• bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet
• grundlæggende rettigheder
• migration
• det økonomiske (herunder offentlige indkøb)
• den ‘grønne’ dagsorden
• internationalt samarbejde om sikkerhed og forsvar

Përparim fortalte, hvordan der generelt er sket fremskridt i forhold til alle kriterierne, men at der stadig udestår en del arbejde.

I det juridiske system har der siden 2016 kørt en proces med kontrol af dommere, og indtil videre er 250 dommere blevet fjernet pga. korruption ud af i alt 2000 dommere. Så i øjeblikket fungerer systemet ikke effektivt, og i Højesteretten er man i gang med sager helt tilbage fra 2014.

Hvad angår de grundlæggende rettigheder har man fået mere styr på ejendomsretten, herunder retfærdig kompensation for tidligere ejere. Der arbejdes på at sikre ytringsfrihed for bl.a. journalister, og der er lagt en strategi for at sikre ligestilling for køn - herunder kvinders ejendomsret.

I forhold til migration er der sket en positiv udvkling, idet antallet af albanere der søger til udlandet er faldet med 60% de seneste år.

Med hensyn til det økonomiske, har jordskælvet og covid 19-lockdowns sat deres præg på den økonomiske situation, og EU presser Albanien til at få mere styr på de offentlige indkøb.

I forhold til den grønne omstilling fortalte Përparim, at Albanien og Danmark siden 2006 har haft et samarbejde, hvor Danmark assisterer Albanien med at implementere ‘The Clean Development Mechanism’ (CDM). Generelt er Albanien kommet et stykke vej med de klimavenlige tiltag.

Men hensyn til forsvars- og sikkerhedssamarbejdet er Albanien medlem af NATO, OSCE og nu også FN’s sikkerhedsråd.

Efter at have beskrevet den aktuelle situation i Albanien, gik Përparim i gang med at tale om, hvordan han som honorær konsul arbejder for at skabe handelsforbindelser imellem landene. Han vurderer dog, at det vil tage noget tid før Albanien er på de danske virksomheders ‘business map’, bl.a. fordi Albanien stadig er kendt for korruption.

Ifølge Përparim kan det være interessant for danske virksomheder at betragte Albanien, Kosova og Nordmakedonien som ét samlet Vestbalkan. Nogle af de brancher hvor det kan være relevant for Danmark at samarbejde er, udover bryggeri, produktion af silkeslips eller porcelæn. Også indenfor teknologi og IT er der et stort potentiale. Përparim fortalte, hvordan Albanien har en ambition om at blive Europas ‘IT-hub’ og lige nu er ved at omdanne det tidligere museum ‘The Pyramid’ i Tirana til en IT-hub for Vestbalkan. Også vind- og solenergi er et område som mange udenlandske virksomheder viser interesse for at investere i.

Hans-Georg udtrykte, at den danske ambassades nedlæggelse er en barriere i forhold til at sikre de gode handelsforbindelser. Përparim mener at den danske ambassade vil blive etableret igen, når der kommer gang i handlen.

Hans-Georg nævnte nogle af de øvrige barrierer der tilsyneladende spænder ben for handel imellem Danmark og Albanien, og han spurgte Përparim hvad hans opfattelse er af disse. Perparim sagde, at der før i tiden var kooperativer som ikke fungerede og, at der derfor er en modvilje i befolkningen for at slå sig sammen i størrre enheder. Der er også et problem med manglende distributionscentre, hvilket betyder at produkterne venter flere dage før de bliver sendt videre, og så er de ikke længere friske. Der er brug for en udvikling på dette område som understøttes af staten.

Hans-Georg tilføjede, at det også er et problem at danskere har en forkert opfattelse af Albanien. Përparim mener, at det gælder for alle nationer og, at vi skal blive ved med at arbejde hårdt for at promovere Albanien i artikler m.m. Përparim ser positivt på situationen, idet Danmarks og Albaniens regering er begyndt at samarbejde, så der sker fremskridt og der er potentiale.

3. Efter en kort pause var der spørgsmål og debat.

Der blev spurgt, hvordan Albanien håndterer den organiserede kriminalitet, som er et stort problem og blokerer for udenlandske investeringer?

Përparim fortalte, at det er et vanskeligt problem, men at man i øjeblikket forsøger at ‘fange’ de mistænkte i forbindelse med, at de skal erklære værdien af deres ejendele og dokumentere deres indkomst. Hvis man kan se at deres ejendele har en højere værdi end angivet, er der grundlag for nærmere undersøgelse.

Der blev spurgt, hvorfor det altid bliver fremlagt som om problemer er særligt svære at løse i Albanien?

Përparim svarede, at det albanske samfund har mange problemer pga. overgangen fra kommunisme. Før kommunismens fald var der ikke de store penge og derfor ingen korruption, men de penge der fulgte med industrialiseringen efter 1999 betød, at mennesker der ikke tjente så meget begyndte at efterspørge flere penge og blev sårbare over for korruption. Hvilket betød at fx. politiet blev nemmere at bestikke. Og når vi har at gøre med organiseret kriminalitet, er det ikke et isoleret albansk problem men et internationalt problem, idet de kriminelle har internationale netværk der beskytter hinanden.

Der blev spurgt, hvilken betydning det har for Albanien, at retten ikke har fungeret optimalt de seneste år?

Përparim fortalte, at det var et problem at der i en periode ikke var nogen højesteret, bl.a. fordi det var ved at forsinke starten på forhandlinger om EU-optagelse yderligere. Det har også skabt en stor pukkel af sager som tidligere nævnt.

Der blev spurgt, hvor sikkert det er at købe ejendom i Albanien?

Përparim sagde, at hans råd til interesserede købere er at finde en dygtig advokat, der kan læse dokumenterne grundigt. Det er vigtigt at få overdragelsen af ejendommen ned på papir og ikke nok bare at give håndslag. Han gav ordet videre til Ardjana Kalo, der også har arbejdet med dette område. Hun mener Albanien er et sikkert sted at investere, også for virksomheder.

Der var en kommentar om, at det er svært for medicin-producenter at komme ind på det albanske marked, og det diskuteredes hvorfor.

Der blev spurgt til, hvordan Albanien ville have været uden det konstante pres fra USA og EU?

Përparim svarede, at Albanien har været vant til at have en ‘lærer’ der fortæller dem, hvad de skal gøre. Det er vigtigt at Albanien lærer selv at tage ejerskab og driver udviklingen.

Përparim nævnte, at det kan komme til at tage 10-20 år før Albanien formelt bliver medlem af EU. Men hvis de gradvist begynder at leve op til kriterierne, vil de opleve det som om de har nået målet lang tid inden.

4. Hans-Georg Nielsen afsluttede mødet ved at takke Përparim mange gange fordi han kom, og tak for en fantastisk aften.

7. oktober 2022

Linda Kabashi